PFAS og PFC?
PFC: Polyfluorcarboner er holdbare polymerkæder, der bruges i traditionelle C6- og C8-vandafvisende behandlinger eller DWR. Skadelige for vandmiljøet, men meget gode til at afvise vand og olie. C-nummeret henviser til antallet af kulhydrater i molekylekæden. Jo længere kæden er, jo større er molekylet, og jo længere tid tager det at nedbryde det. Hele industrien skiftede fra C8 til C6 i den tro, at det var en mindre skadelig version af kemikaliet, men efterfølgende undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet. Der er nu sket ændringer i lovgivningen om farlige kemikalier, som vil føre til, at de udfases fra det meste tøj og beklædning.
PFAS: Polyfluoralkyl er et andet »evighedskemikalie«, der bruges i non-stick-pander, brandslukkere, pesticider og selvfølgelig vandtætte membraner. Ligesom PFC’er er de meget skadelige for hav- og vandlevende organismer og kan endda finde vej ind i menneskekroppen, hvor undersøgelser forbinder langtidseksponering med skjoldbruskkirtelsygdomme, forstyrrelser i immunsystemet, kræft og lav fødselsvægt.
UDFORDRINGEN
Jagten på mere bæredygtige vandtætningsløsninger har stået på næsten lige så længe, som Kamleika-serien har eksisteret, men i mange år kunne alternativer ikke matche ydeevnen af disse langkædede kemiske teknologier.
Vi mener, at alternativ nu er fundet, og vi er begyndt at producere de første skaller med PFC- og PFAS-frit Kamleika-stof, herunder et skift til en ny biomembran i stedet for den sædvanlige oliebaserede PU, som findes i de fleste vandtætte produkter. Produkter med dette nye Kamleika-stof får et nyt PFC/PFAS-frit stempel på etiketten, så de er nemme at identificere.
IKKE BARE KAMLEIKA
Selvom det har været under udvikling i over et årti, er dette blot endnu et skridt i retning af at forbedre bæredygtigheden af vores produktionsmetoder og produkter, samtidig med at vi bevarer deres ydeevne.
Den næste generation af OMM’s yderlag, såsom Aether jakken, vil også indeholde en PFC-fri DWR og PFA-fri membran. Alle andre stoffer i resten af OMM-sortimentet, som bruger DWR, vil også skifte til den PFC-frie version, når nye produktionsserier påbegyndes. Men det er en løbende proces, og først når vi er sikre på, at en produktionslinje er helt fri for disse stoffer, vil vi markere den som sådan.
Selv om vi først var parate til at skifte, da vi var sikre på, at ydeevnen matchede de produkter, vi allerede brugte, er det ikke en dans på roser; der er vigtige overvejelser og endda et lille kompromis, der følger med disse nye kemiske teknologier.
En af de ting, der gjorde PFC’er så nyttige i en DWR, var deres holdbarhed, især de gamle C8-forbindelser og i et lignende omfang C6, men det, der gav en god vandafvisende behandling, er det, der gør den så skadelig for miljøet.
Derfor vil den nye generation af imprægneringsteknologier (både DWR og membraner) nødvendigvis kræve lidt hyppigere pleje og opmærksomhed for at kunne fungere på samme niveau. Heldigvis er det nemt at opnå med regelmæssig vask og imprægnering ved at bruge særlige rengøringsmidler og imprægneringsmidler.
IMPRÆGNERING FORKLARET
DWR:
Durable Water Repellancy; den kemiske behandling, der anvendes på åndbare stoffer for at få vandet til at løbe af overfladen, og som er ansvarlig for »perle«-effekten. Det er en vigtig del af det vandtætte system, da membranen kun kan fungere, hvis der er en positiv trykgradient, der fører din kropsdamp (ja – sved) ud gennem stoffet – ånding. Det er også sådan, at »vandafvisende« stoffer (som vindtæt eller softshell) kan give lidt ekstra beskyttelse uden den ekstra membran.
MEMBRAN:
En membran er en selektivt gennemtrængelig barriere med huller, der er store nok til at lade vanddamp trænge igennem, men små nok til ikke at lade vanddråber trænge ind og dermed forblive vandtætte, men åndbare. Normalt fremstillet af PU (polyurethan) eller ePTFE (ekspanderet polytetrafluorethylen). Begge fungerer ved at have små huller (mikroporer), som er mindre end vanddråber, men større end vanddamp, så din dampende sved kan passere lige igennem, dvs. ånde. Hvis flydende vand dækker hullerne, kan dampen ikke komme igennem.
Termodynamikken (bær over med os) dikterer, at ydersiden af membranen skal være tørrere og/eller køligere end indersiden, ellers vil den ikke fungere, og DWR holder denne forskel så længe som muligt. Når DWR er overvældet eller slidt væk, begynder jakkens yderstof at blive mættet eller vådt, men gå ikke i panik, for membranen holder stadig vandet ude, men den trækker ikke længere vejret; så du sveder i din egen sved, indtil du kan tørre lidt ud – dejligt! Vores pointe er, at det er vigtige ting.
